Id: 1750389735189117

Det tager tid at tage kørekort, og du er nødt til at planlægge.

  • Du må begynde på køretimer 3 mdr. før du fylder 17 år.
  • Du må gå til teoriprøve en måned før din 17 års fødselsdag.
  • Køreprøven må tidligst finde sted på din 17 års fødselsdag.
  • Det passer hvis du beregner ca. 2 – 3 mdr. til at erhverve dit kørekort.

Hvor hurtigt kan man tage kørekort?

Der er grænser for hvor hurtigt du kan tage kørekort, og der er også grænser for hvor lang tid forløbet bør strækkes.

Overvejelser og tanker du må gøre dig, før du begynder på at tage kørekort:

Har du normalt helbred?

Du skal aflevere en lægeattest, hvor kravene normalt er nemme for raske unge mennesker at opfylde.
Lider du af f.eks. svimmelhedsanfald, sukkersyge, epilepsi eller andet som du tror, kan have indflydelse, kan det dog anbefales at du kontakter din læge før du tilmelder dig på køreskolen.

Du behøver ikke nødvendigvis at få lægeattesten lavet med det samme, men spørg gerne om dine helbredsforhold kan være til hinder for lægeattesten til kørekort. Ikke sjældent skal der skiftes fra én slags medicin til en anden slags. Den slags er det smart at få ordnet i forvejen.

Hvad koster et kørekort?

Et bilkørekort koster i omegnen af 13.000 – 14.000 kr. eller mere, alt afhængig af din formåen og indsats.

Du skal have fundet ud af hvorfra pengene skal fremtrylles. Pengene skal ikke falde på én gang alle sammen. Beløbet deles i 3/3, som fordeles ud over hele kørekort-forløbet. Sidste betaling skal være fortaget før prøven.
Yderligere ting, som koster penge: Førstehjælpsbevis, foto til kørekortet, lægeattest og prøvegebyr.
Den nemme måde at få betalt kørekortet er jo, hvis familien vil være sponsor og helt eller delvis vil betale dit kørekort. Hvis man har kørekortet på ønskelisten til hele familien – evt. allerede fra 17års- alderen, bliver det overkommeligt.

Endeligt har du mulighed for at få finansieret kørekortet, men det kan godt gå hen og blive en dyrere løsning end at spare sammen til kørekortet.

Er du motiveret – hvor meget vil du det her?

De aller aller fleste kan tage kørekort og har det sjovt, mens de tager deres kørekort.

Det kræver en seriøs indsats, hvor man gør sig helt vildt umage.

Er du med på at give den en skalle?

Er du selv opsat på at tage kørekort, eller er det andre, der har bestemt at du skal?
Din glade indstilling til det at tage kørekort vil få uvurderlig betydning for dig.

Som du ser, er der mange ting, der er afgørende for hvor hurtigt man kan tage kørekort.

Det tager tid at tage kørekort

Hvorfor har mange så travlt, når de skal tage kørekort?

Du ved det i god tid før du nærmer dig din 18. års fødselsdag. Det handler bare om at planlægge køreuddannelsen.

Du må have kalenderen frem, så du kan finde plads til teori og kørsel. Ofte er de, der stiller spørgsmålet – “Hvor hurtigt kan man tage kørekort?”  de samme personer, som klager over, at de ikke har tid til at komme til undervisningen.

Måske du får brug for at finde nogle “elastikker frem” for at få det hele til at gå op. Løsningen er som nævnt – Kalenderen skal i sving, og må måske udfordres en smule.

Vi gør alt hvad vi kan for at ramme uden for din skoletid og dit fritidsjob, men vi kan jo kun så meget, som vi kan. Du skal have fundet tid i din kalender, så du kan komme til teori to gange om ugen og køre to gange om ugen.

Teoriprøven og køreprøven foregår i dagtimerne.
Er din kalender totalt plastret til, må du prioritere, så der bliver plads til kørekortet. Vi snakker om nogle få uger, og så er det ovre, og du er den lykkelige ejer af et kørekort.

Kan man gøre noget for at forberede sig til at tage kørekort?

I 15-16 års alderen kan du i ungdomsskolen tage knallert-kørekort. Vores opfordring er: Tag knallertkørekortet!
Måske vil du gerne køre knallert, men selv hvis du ikke gider køre knallert, kan det anbefales at tage knallertkørekortet, fordi det er et super godt springbræt til at få føling med trafikken.

Hvor hurtigt kan man tage kørekort til knallert?

Knallertkørekort tages på Ungdomsskolen hvor der køres mange hold, så du har gode chancer for at komme med på vognen.

Er du frisk, kan du evt. også udnytte muligheden for at tage traktorkørekort i ungdomsskolen. Jo mere du lærer, desto bedre trafikant bliver du.

Knallertkørekort kan sagens have betydning for, hvor hurtigt du kan tage kørekort.

Del gerne - på forhånd tak 😀

Tak for del & like